Atlantic får ny samarbejdspartner

Atlantic får ny samarbejdspartner

Team Atlantic og Shark Gaming kan stolt offentliggøre, at de to nu har indgået et nyt samarbejde. 

Shark Gaming, har siden 2009 leveret gamingudstyr i allerhøjeste kvalitet. Nu har de også en af de bedste fra Fortnite-scene som samarbejdspartner.

- Vi er stolte af at kunne indlede et samarbejde med Danmarks bedste Fortnite-hold: Team Atlantic, som også rangerer blandt verdens bedste, indleder Daniel Gerhardt, CEO hos Shark Gaming 

CEOen uddyber, at det giver mening for Shark gaming at have et populært spil som Fortnite som fokusområde, da Shark Gaming leverer skræddersyede gaming-computere til at give gamere den bedste performance. Derfor er det også oplagt at gå sammen med et hold som Atlantic. 

- Med Team Atlantic og Shark Gaming i fællesskab er der en stærk synergi i at promovere de bedste spillere og de bedste computere til et hav af gamere i en hver alder. Sammen vil Team Atlantic og Shark Gaming rejse sig fra havets bund, der vil skabe en bølge af en ny generation gamere, siger Daniel Gerhardt. 

Et styrket community 

Kigger man på Atlantics og Shark Gamings logoer kan man hurtigt spotte en rød tråd - i hvert fald på de næsten identiske farver. Men den røde tråd stopper ikke blot her.

- Vi får en samarbejdspartner, der er lige så ambitiøs som os - begge vil for eksempel gerne være de bedste inden for vores felt. Vi har fået en stærk 'partner in crime', og det er altid sjovere at være to med ens mindset om nye projekter, fortæller Atlantic-ejer Toni. 

- Samarbejdet er vi enormt glade for og spændte over. Det kommer nemlig til at styrke vores community og det, som vi vil med Fortnite-scenen, siger Toni. 

Hvad samarbejdet mere specifikt kommer til at betyde, vil de to parter ikke røbe endnu, men i kan allerede nu gå ind på www.sharkgaming.dk - og gå på opdagelse i et hav at top tier gaming udstyr. 

Back to blog